Kål

”Mjelsmark Kål” er vores kålprodukter som vi koger, pakker og fryser ned. Hovedprodukterne er kogt, hakket grønkål og hvidkål, som bl.a. anvendes til de sønderjyske specialiteter grønlangkål og gammeldags hvidkål. Vi producerer også varianten kogt, uhakket grønkål, som har vundet indpas de senere år. Fælles for vores produkter er, at vi gør vores yderste for at fastholde den gode kraftige smag i kålen.

Der anvendes ingen tilsætningsstoffer.

Grønkålen dyrker vi selv og vi eksperimenterer også lidt med andre typer kål, bl.a. glaskål og palmekål – alt sammen noget vi sælger friskt høstet i vores gårdbutik i højsæsonen (typisk oktober – december). Her finder du også vores ”røde grønkål” der er meget dekorative til dekorationer eller som anretningspynt.